TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

I november måned vil der blive foretaget tilfredshedsundersøgelse. 

 

Hvorfor får mange børn diagnoser?

Vores hjerne fandt sin endelige form i stenalderen, og der er ikke sket noget særligt med den siden, men det er der i samfundet – industrialiseringen og den teknologiske udvikling har udviklet sig med raketfart.

Hverken i stenalderen eller nu fødes vi med de samme mentale forudsætninger. De forskelle bliver tydeligere og tydeligere, når vores samfund bliver mere og mere komplekst.

På et tidspunkt "knækker" kurven for nogle børn og unge, og de kan ikke følge med deres jævnaldrende.

De kommer til at føle sig forkerte og uden for fællesskabet. De bliver bange og ensomme. De udvikler angst og depression.

Hvor mange børn og unge taler vi om. Og hvilke konsekvenser det har for dem og for samfundet.

  • 15 % af alle under 18 år bliver i dag diagnosticeret med en psykisk lidelse – hyppigst angst og depression
  • Det svarer til ca. 100.000 børn og unge
  • Halvdelen af dem gennemfører ikke folkeskolens afgangsprøve
  • Når unge under 30 år tilkendes førtidspension, så er årsagen i 4:5 tilfælde en psykisk lidelse (hyppigst PTSD)
  • I 2022 begik 15 børn og unge mellem 10-19 år selvmord – flere forsøgte – de angav ensomhed og mobning som årsagen

Heldigvis er der 85 % børn og unge der har det godt, men det vil nok ændre sig med tiden…vi bliver slidte, nogle hurtigere end andre.

En anden grund til at børn og unge får diagnoser er at alle de støtteforanstaltninger vi har udviklet for at give de fleste en mulighed for klare sig igennem en uddannelse kræver diagnoser. Forudsætningen for at få støtte i skolen er en diagnose fx ADHD.

Børn er og bliver et samfundsansvar

De første 4 år i et menneskes liv er de allervigtigste.

Tilbyder vi børn at vokse op i et miljø med knaphed på nærvær, så udvikler de ikke evnen til at indgå i sunde relationer, hverken til sig selv eller andre.

Så opstår risikoen for at de begår vold mod sig selv (selvskade) og/eller andre.

Der findes ingen enkle svar på hvorfor børn og unge får psykiske lidelser. Leder vi efter enkle svar, så forsimpler vores forståelse af, hvad der skal til for at hjælpe børn og unge med at håndtere livets udfordringer i et komplekst samfund.

Vores samfund bliver ikke mindre komplekst i fremtiden.

Vores hjerner udvikler sig ikke til at kunne klare kravene.

Det betyder, at forekomsten af børn og unge, der får brug for at få hjælp til at blive integreret i fællesskabet og forstå sig selv i relation til samfundet, vil blive ved med at stige.

Det er vi nødt til at acceptere og forholde os konstruktivt til.

Hvad kan vi gøre?

MIT BUD ER FOREBYGGELSE: VI BLIVER NØDT TIL AT ændre vores børnesyn

  • Fødsels- og familieforberedelse
  • Mødre- og fædregrupper
  • Hjemmepasning til barnet er 4 år
  • Hyppige besøg af sundhedsplejersken
  • Normering i daginstitutioner og skoler, der tillader personalet at fordybe sig i det enkelt barns udvikling og læringsstile

MEN VIGTIGST AF ALT

  • Et hjem, hvor forældrene trives med hinanden og den store gave og udfordring det er at have ansvaret for et barn/en ung

RESPEKTFULDE OPVÆKSVILKÅR

Spørgsmålet vi skal stille hinanden og måske allermest os selv er:

Er vi klar til at give børn respektfulde opvækstvilkår – koste hvad det vil?

DET ER VORES ANSVAR AT TRÆFFE DET RIGTIGE VALG

Sygeforsikring "danmark" 

Der er nye takster pr. 1. oktober 2024.

Det er nu muligt for medlemmer under 26 år, at få tilskud  til Psykologisk udredning